fredag den 31. maj 2013

Åbne døre


Ide til weekenden:
Vestfynske Kunstnere holder åbne døre lørdag den 1. juni og søndag den 2. juni kl. 10 - 16. Se mere på http://www.vestfynskekunstnere.dk

onsdag den 22. maj 2013

Husflidsweekend i Aulum

Ringkøbing amts Husflid holder Husflidsweekend på Nøragercentret, Holtevej 18, Kilde, Aulum fredag, den 5. til søndag, den 7. juli 2013
Der er lagt op til en weekend fyldt med husflid, hygge og gode venner. der er planlagt 8 værksteder, hvor man kan prøve kræfter med nye håndværk. Der bliver god tid til at finde nye venner, dyrke "gamle" bekendtskaber og gå en tur i naturen ved Nøragercentret.
Se mere på http://www.ringkobingamt.husflid.dk/

tirsdag den 21. maj 2013

Coexistence


Udstillingen Coexistence fra 1. juni til 30 juli 2013 på Nicolai kunst og design, Skolegade 2B, Kolding. 

Udstiller er Sanne Ransby:
Tætheder mellem planter, afstande mellem herreben, møder i mønstring og eksistensens færden.
Fri entre.
Fernisering fredag, den 31. maj kl. 16 til 18 med musik v/Jakob og Johan.
Artist talk: lørdag den 15. juni kl. 13 

Vil du være med til fåredagene i Roskilde med dit håndværk




 Fåredage på Hedeland  24. – 25. august 2013 Vindingevej 201, 4000 Roskilde                                                                                                                            

Fåredagene er en gammel tradition, 25 års jubilæum i år, som afholdes af Dansk Fåreavl’s Distrikt 9 og 10, som dækker Sjælland med omliggende øer. Fåredagenes koncept er at synliggøre fåreavlen i Danmark samt markedsføre de produkter som fåreholdet afstedkommer nemlig kød, pels og uld. Vi har også gedeavlere med, hvis formål med deltagelse, er det samme som fåreavlernes.
På Fåredage udstilles dyr, så publikum kan få indtryk af de forskellige racer, og fåre/gedeavlere med produkter køber en plads til udstilling og salg af bl.a. kød, pålæg, ost og is eller uld- og pelsprodukter, som oftest er fremstillet af producenten selv. Andre udstillere med fåre/gederelaterede produkter som foder, hegnsmateriale mv. deltager også, ligesom vi inviterer forskellige kunsthåndværkere med, hvis produkter giver en adspredelse i forhold til alle uldboderne. Vi har også foreninger med, der ofte arbejder på standen. Nogle foreninger og udstillere afholder workshops.
Begge dage har vi et program indeholdende fremvisning af fåre- og gederacer, hyrdehundeopvisning, fåreklipning og modeopvisning. Der er professionelt madtelt på pladsen og der sælges også drikkevarer, kaffe/te og kage.

Vi vil gerne fejre 25 års-jubilæet med ekstra overraskelser og vi har modtaget et pænt tilskud fra Fåreafgiftsfonden til annoncering og ekstra EVENTS.

Har du lyst til at være en del af Fåredagene, enten med dyr, produkter, udstilling, workshop eller en anden aktivitet, kan du henvende dig til et medlem af fåredagsudvalget. Måske har du en god idé vi kan tage op på Fåredage 2013.


Erik Hartmund Tlf. 55546369 Tilmelding og info om stadeplads
Mail: ingeerik@mail.dk
Ole Pommer Tlf. 26129146 Tilmelding og info om får
Mail: post@tygaard..dk
Yvonne Salling Tlf. 58250252 Tilmelding og info om geder
Mail: yvonne-salling@adslhome.dk
Pia Madsen Tlf. 48210056 PR og aktiviteter
Mail: birkedal3320@post.tele.dk

Domus Felixdagene 2013 Midtsjællands Vævekreds



Velkommen til tekstile aktivitetsdage i Lejre 2013
Lørdag d. 28. og søndag d. 29. september
Åbent lørdag kl. 10 til 17, søndag kl. 10 - 16
Domus Felix, Bygaden 20, 4320 Lejre

Denne weekend vil det smukke kulturhus i Lejre danne rammen om spændende aktiviteter.
Kom og besøg de mange boder med forskellige garner, kunsthåndværk og meget mere.

Du kan melde dig til 2 workshops med Louise Klindt:
Kanter i strik, 2 lektioner, lørdag kl. 13, pris: 100kr.
Jaquardstrik, 3 lektioner, søndag kl. 13, pris: 120kr.
Tilmelding skal ske senest fredag d. 27. september på mail til
Jytte Jensen: jytte-jensen@stofanet.dk

I cafeen har du mulighed for at drikke en kop kaffe eller få en bid mad og mødes med andre.

Tjek: www.midtvaev.dk  for yderligere oplysninger.

onsdag den 1. maj 2013

Vil du være med i en kunsthåndværkerbutik


I november 2012 dannede en grubbe kvinder i Aabenraa en forening med det formål at drive en butik med salg af egne produkter af kunsthåndværk, brugsting, tøj, billeder, husflid, derudover sælger vi lidt retro og antikviteter
Har du lyst til at være med i et fællesskab kan du kontakte Hanne Volmer Boe og høre mere om betingelserne for at være med.
hvb@advogaarden.dk
21 74 37 01
Sofi& Stie, Ramsherred 9, 6200 Aabenraa. Åben fredage 11-17.30, lørdage 10-13