mandag den 20. januar 2014

Hobbymesse i Roskildehallerne.


Husflidsforeningerne Øst for Storebælt deltager i
Husflidsmessen i Roskildehallerne.
Lørdag d. 5 april 2014 kl. 11.00-17.00 og søndag d.6 april
2014 Kl. 10.00-16.00.
Kom og besøg vores stande og se forskelligt håndværk
Som træarbejde, trædrejning, pileflet, gummitasker, æsker,
fremstilling af glasperler, glasfade og glasmaling ,
filtning, strik ,knipling, patchwork, skindtasker, bogbinding
og dekopørarbejde m. m.
Husflidsforeningerne har også en tombola med mange
Gevinster som er skænket af udstillerne, firmaer og
Foreninger.
Messeudvalget.

Saltum uldfestival

Gå ikke glip af en fantastisk oplevelse med flere og nye udstillere samt spændende foredrag og underholdning.
Vi er nu i fuld gang med at arrangere dette års Uldfestival. Den finder sted 10. maj kl. 10 til 17 og 11. maj kl. 10 til 16. Lige midt i Saltum by
Følg med på vores hjemmeside

Forårsudstilling i Fyns Væve- og tekstilkreds


Fyns Væve- og Textilkreds
Forårsudstilling i weekenden den 15. – 16. marts 2014
Fyns Væve- og Textilkreds afholder sin årlige medlemsudstilling.
Udstillingen finder sted i Søllinge Kultur- og Fritidshus, Sdr. Højrupvej 97, 5750 Ringe, i weekenden den 15.- 16. marts 2014. Der udstilles en righoldig blanding af tekstile billeder, beklædning, brugstekstiler og installation. Til gensidig glæde og inspiration udstilles, hvad medlemmerne hver især har frembragt på væven, eller inden for tekstile felter i årets løb.
Fernisering lørdag den 15. marts fra kl. 12.00 – 17.00
Åben søndag kl. 11.00 – 17.00
Yderligere oplysninger på www.fynsvaevekreds.dk

Kursus i formet glas

Nu er jul og nytår overstået, og det er tiden at tænke i kreative kurser. 
Kursus i formet glas
Kurset foregår:
Fredag den 7. marts 2014 kl. !8,00 – 21,45.
og lørdag den 8. marts 2014 kl. 9,00-16,20.
Underviser: Kirsten Hansen, telefon 30 35 29 95
Sted: Husflidskolen Svendborgvej 39, 5540 Ullerslev.
Lektioner: 12,00 Pris 560 kr.
På dette kursus arbejdes der med almindeligt vinduesglas der udskæres i runde eller firkantede former og derefter dekoreres med forskellige teknikker med f. eks. Farve, bobler, kobberfolie og glaspulver, før det formes i ellerover en form af stål og brændes ved ca. 800 grader. Der kan laves skåle, fade, lysestager, billeder, ophæng og m. m. Medbring vinduesglas på 3 – 4 mm. Kan også bestilles hos instruktøren. Der må påregnes en fællesudgift til farver o. l. på 100 kr.
Tilmelding: på www.ullerslev.husflid.dk eller til Ove telefon 21 85 30 26
Kirsten har mange års erfaring i arbejdet med formet glas, og underviser i flere foreninger på Vestfyn

torsdag den 16. januar 2014

Bayeux på Frederiksborg

Stribede langskibe med bevæbnede mænd, stridsheste i løb og drabelige kampscener vil pryde Prinsessefløjens vægge denne vinter. Her udstilles nemlig for første gang i omtrent 100 år museets affotograferede kopi af det berømte Bayeux-tapet. Tapetet fortæller historien om dengang, normanneren Vilhelm Erobreren invaderede England i 1066 og illustrerer i detaljer det berømte slag ved den engelske by Hastings. I Prinsessefløjen kan man fortabe sig i den spændende historie, men også få et indblik i datidens påklædning, skibsbygning og våben, hvorfor tapetet er en helt unik og værdifuld historisk kilde.
Kopien af Bayeux-tapetet kan ses i Prinsessefløjen på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot fra fredag den 20. december 2013 til søndag den 9. februar 2014

Strik som ter sig

Paulette Adam & Lisbeth Degn
Pernille Feilberg & Susanne Rishede
Viser modeller strikket i hånd og på maskine med de "magiske" garner.
Alle, som har haft med garn at gøre, har oplevet, at det en gang i mellem ter sig underligt. Strikker du på rundpind, kan du pludselig opleve, at et garn trækker skævt, og når du væver, sker det, at der opstår de såkaldte kragetær. Årsagen er, at garnet er i ubalance. Det er normalt noget, der opfattes som negativt, en fejl, for når man strikker trøjer eller strømper, er det ikke så godt, at de snor sig. Man har langt tilbage i tiden arbejdet bevidst med disse ubalancerede garner. I nyere tid har man industrielt udnyttet crepegarner til både væv og strik. Mange kender formodentlig crêpe de chine, som er et nopret silkestof, hvor den noprede overflade netop skabes af oversnoede garner. Man har altså udnyttet "fejlen" og forstærket den ved at give garnet ekstra sno. Så får man pludselig nogle helt nye designmuligheder forærende. Man kalder disse garner for crepegarner.
Det var denne garntype, som tre kvinder satte sig for at dokumentere.
Se resultater på Galleri Dragehøj, Kalkerupvej 15, Fensmark fra 18. januar til 9 marts.
Og læs mere på Dansk Husflids hjemmeside